Shetland sheepdog/japansk spidshvalpe

 

Den 22. April fik vores smukke Alma hele 9 hvalpe. Der er 6 tæver og 3 hanner som alle venter besøg, fra længesfulde og kærlige familier, når de er 4-5 uger gamle. Man har ikke mange chancer for at se hvem der er den kloge-Hvem der er ballademager osv hvis man vælger en hvalp fra nyfødt. Man har naturligvis de to racer at læne sig op af mht sind. Men der vil altid være en lille forskel. 

Hvalpene har farverne lys zobel, mørk zobel, zobel Merle og lilla Merle. Da far er hvid, fortynder hans farvegener farverne blå bla. Dette giver farven som man kalder lilla (lys grå). 

4/5: 5 hvalpe har idag åbnet 1 øje hver. Sjovt nok alle på højre øje. De træner i at få stærke ben og står og rokker og øver i at gå på alle 4. Alle er dejligt tykke! Der er 1 han som er lille og han får lidt ekstra ved siden af, for at kunne klare sig. Der er trods alt også en brystvorte for lidt. 

Af sind ligner de to racer hinanden helt utroligt meget. Sheltien er lidt udskældt for at være skeptisk overfor fremmede. Men vi har endnu ikke mødt en Sheltie der har været det. Deres opvækst er så utrolig vigtig. Men det de har til fælles er, at de er meget tæt knyttet til deres familie og er utroligt lærenemme og nemme at "potte om", Så længe familien følger med. 
Pelspleje er for begge racers vedkommende på et minimum. De kan dog få enkelte knuder, man lige skal være efter. Begge racer skal trænes til ikke at gø og hoppe op-Akurat som med alle andre racer ;-) 

12/5-21: Hvalpene er nu i en stor kravlegård, hvor de bla lærer at bruge hvalpe-pads (i stedet for aviser). Flere har lært at logre med halen og de bliver så glade, hvis vi har været ude lidt og kommer hjem. De forsøger at lære at løbe og det går ofte galt, hvis man glemmer også at bruge forbenene. Vi har mange grin hver dag!