Hoftedysplasi

Desværre kan folk ikke få den smukke race Maine coon store nok. I salgsannoncer ser vi ret så ofte, hvordan der reklameres med hvor store forældrene er. Vi bliver også tit spurgt om det samme, fordi folk vil have dem over 10 kilo. Gerne 11-12 kilo! 

Men Maine coon kan få Hoftedysplasi (HD) og avl på ekstreme størrelser, er desværre med til at ødelægge dette. Husk på at en Maine coon er stadig en meget stor kat, men måske skulle man overveje ikke at avle efter ekstramiteter? Dette giver altid sygdom hos dyrene. 

Derfor holder vi ikke så ekstreme katte. Men de er stadig store og må ligge ved siden af os i sofaen, fordi der ikke er plads på skødet. 

Der er forskellige grader af Hoftedysplasi og det deles op i grad, alt efter hvor slemt det er. Men rigtigt mange Maine coonkatte bliver aflivet pga Hoftedysplasi. Man kan i de milde tilfælde måske operere. Men det er en meget dyr operation, som de færreste almindelige mennesker har råd til. 

HCM


Hcm eller hypertrofisk katdiomyopati er en arvelig sygdom hos Maine coon. Det er fortykkelse af hjertemusklen og kan først spores når katten er voksen. Ofte udvikler symptomerne sig langsomt over tid. Katten får væskeophobning i lungeren og har svært ved at trække vejret. Der er også en øget risiko for blodpropper når katten har HCM. Nogle har det i mild grad og vil kunne leve med sygdommen, ved hjælp af daglig medicinering. 

Vil man avle på Maine coon, bør man uden tvivl teste sine avlskatte. Dette gøres ved hjælp af DNA-test hos dyrlægen og det er penge som er godt givet ud. 

Paradentose

Paradentose eller gingivitis er også en arvelig sygdom, selvom nogle opdrættere nok vil påstå det modsatte. Men akkurat som hos mennesker, arves det også hos dyrene. Man bør ikke avle på katte med paradentose! Så enkelt er det! 

Paradentose kan være en voldsomt belastende sygdom. Både for katten med smerter i tænder og tandkød-Men også for ejeres pengepung. Sygdommen er kronisk betændelse i tandkødet og tandsten. Man kan godt gøre en hel del, som ejer for, at holde bakterierne i tandkødet nede. Man kan børste tænder på sin kat og jo....det kan de godt vænne sig til. Man kan også sørge for et tandrensende foder i form af tørfoder, som købes hos dyrlægen. Kun at fodre med vådfoder til en kat, vil klart give tandsten. De tygger jo ikke på noget der kan rense tandsten væk. 

Jævnlige tandrens i narkose hos dyrlægen, kan også være eneste løsning og nogle dyrlæger anbefaler endda, at man fjerner noget af tandkødet, så det ikke går for langt ind over selve tanden og giver bakterier.